Forskningen bag projektet Px7 fokuserer på de naturlige stoffer Falcarinol og Falcarindiol, som findes i ældre sorter af gulerødder.
Disse stoffer har vist anti-inflammatoriske og kræftforebyggende egenskaber i dyreforsøg og menneskelige celleprøver.
Vi planlægger et klinisk studie med 400 danske og svenske patienter, der tidligere har fået fjernet højrisiko polypper (kræftforstadier) fra tarmen.
For at udføre studiet har vi udviklet en gulerodsjuice med en høj koncentration af disse stoffer.
Vi anerkender kræft som et stigende globalt problem. Hvis simple tiltag som indtagelse af gulerødder kan reducere risikoen for at udvikle kræft, repræsenterer det en betydelig forebyggende mulighed i Danmark, såvel som resten af verden.
Deltagelsen i projektet garanterer ikke direkte fordele, da halvdelen vil modtage placebojuice. Dog er din deltagelse af stor betydning for forskningen og fremtidige generationer.
Du fortsætter som normalt, men noterer ned i din dagbog, hvilke dage du har glemt.
Juicen kan sagtens holde sig i op til 2 uger i køleskabet.
Du kan hente juice til 2-3 måneder af gangen. Når du løber tør, kan du efter aftale på tlf. 2113 2395, hente nye forsyninger på sygehuset i Nyborg, Svendborg eller Odense.
– Det samme gælder, hvis du skulle tabe din juice, eller på anden vis løbe tør før tid.
Da gulerodsjuice er et naturligt produkt, forventer vi ingen bivirkninger – skulle du opleve bivirkninger, bedes du tage kontakt til egen læge eller til os på tlf. 2113 2395.
12-15 måneder efter din indledende koloskopi, vil du blive indkaldt til en opfølgende koloskopi.
Juicen skal helst opbevares mørkt og køligt. Efter åbning af en karton, skal denne opbevares på køl til den er tom.
For at få det bedste billede af effekten frabeder vi os, at du indtager gulerødder på anden vis end gennem juicen.
Nej, du vil ikke blive gul i huden af at drikke gulerodsjuice eller placebojuice.
Naturfrisk i Ørbæk på Fyn er kendt for deres økologiske drikkevarer og har været en vigtig partner i udviklingen af vores gulerodsjuice til patienter.
Deres ekspertise i smagssammensætning har sikret, at juicen bevarer sine gavnlige egenskaber – en afgørende faktor for vores kliniske forsøg.
Orskov Foods, en familieejet virksomhed på Fyn, er specialiseret i fødevareproduktion baseret på frugter og bær.
I samarbejde med Naturfrisk har de produceret en ren gulerodsjuice til vores patienter – baseret på 7,5 ton gulerødder fra DanRoots.
DanRoots er en familieejet virksomhed nær Tange Sø, og én af Danmarks største rodfrugtproducenter.
De har leveret 7,5 ton nøje udvalgte gulerødder til vores projekt, efter grundige tests af forskellige sorter for indhold af Falcarinol og Falcarindiol.